Referencer

Morten etablerede en stærk programorganisation for implementering af TeleKOL i landsdelen Sjælland og har dermed haft afgørende betydning for, at vi har haft opbakning fra alle interessenter i hele forløbet. Morten har en stor indsigt i komplekse offentlige it-systemer og formår som få at bringe teknologien i spil på måder, som sikrer, at der skabes størst mulig værdi for borgere og medarbejdere.

Anne Hjortshøj
Enhedschef i Det Nære Sundhedsvæsen
Region Sjælland

Morten Thomsen er en meget fagligt dygtig konsulent med særligt speciale indenfor komplekse digitaliseringsprojekter, der går på tværs af sundhedssektoren. Han er i stand til at favne forskellige sektorers særinteresser på en konstruktiv og løsningsorienteret måde. Løsninger som binder faglighed og teknik sammen på en realistisk og brugbar måde. KL har brugt Morten Thomsen som konsulent gennem 10 år. Han har blandt meget andet været konsulent  i forhold til udviklingen af en kommunal integration af ’Fælles Medicinkort’ og i udviklingen af den kommunale vinkel på telemedicin med analysen forud for den ’Fælleskommunale telesundhedsstrategi’. Jeg Kan give min varmeste anbefaling af Morten Thomsen som en konstruktiv, løsningsorienteret konsulent, der kan bidrage til værdiskabende digitalisering, der bliver leveret til tiden siger Specialkonsulent i KL Poul Erik Kristensen.

Poul Erik Kristensen
Specialkonsulent
KL

Jeg arbejder sammen med Morten Thomsen i forbindelse med udviklingen af en tværsektoriel borgervendt digital løsning (BackTrace).

Det er en stor fornøjelse at arbejde sammen med Morten. Han er først og fremmest en meget kompetent projektleder, som det er en fornøjelse at arbejde sammen med. Han skaber progression i projektet fra dag et, og han har et super godt overblik, hvilket gør at jeg oplever, at vi hele tiden er på forkant med udviklingen.

Desuden er Morten meget dygtig til brugerinddragelse, hvilket i forhold til BackTrace projektet betyder, at han formår at få fagpersonerne og patienterne, vi arbejder sammen med, i spil i udviklingen af den digitale løsning. Med Morten ved roret kommer man sikkert i havn.

Camilla Blach Rossen
Forskningsansvarlig sygeplejerske, Ph.d.
Forskningsenheden i CPK – Center for Planlagt Kirurgi
Regionshospitalet Silkeborg
Region Midt